Ja det startede vel i 2016 (eller var det 2018) … det var i hvert fald fordi jeg fik nogle lærreder og nogle akrylfarver og pensler i gave. Og de var med i Italien hvor jeg klattede de første to op uden at kende noget som helst til noget.
Efter den ferie opfordrede min kære viv Gitte mig til at tage et kursus i akrylmaling. Jeg var vel samlet en 6-7 aftener på Fyn på en lille skole hvor en “kunstner” underviste. Jeg lærte lidt om at blande farver og lidt om lasur (hvordan med skaber ved at lasere), og hvordan man med lukkede øjne tegner en høne i en streg … har du sat blyanten på lærredet skal den bliver der til du har tegnet færdig … pisse svært … resultat:
Så var der det store uheld med foderfedtudslip på Fredericia havn og det skulle jeg så også lige prøve at male sagde læreren.
Efter det billede sagde hun, “kunstneren”, læreren, at det “nok ik’ ku’ blyv’ møj bedder'” … så jeg stoppede. Men havde en forståelse af, at hvis jeg skal male noget skal det ikke være for præcist eller ligne alt for meget, der skal være mest overladt til beskueren.
Nå … men så gik jeg jo i gang, selvstændigt, alene og lidt forvirret. Med udgangspunkt i to gamle billeder fra mormors og morfars hus:
Så jeg malede et billede som kan hænge sådan og være en dame …
Eller modsat for at være en mand … måske en håndvægt i midten af billedet?
Eller billedet som det endte, nemlig min profil og Gittes profil, vendt næse mod næse. Måske ser du en skæv vase, men se i stedet der ikke er der …
Så stod det lidt stille en tid, på lærredet i hvert fald, men i mit hoved tænkte jeg at lave en billedserie på fire klatmalerier omkring nordisk mytologi. “Tors Hammer” skal serien hedde og jeg er nu i 2023 så langt at der er 4 lærreder klar.
Jeg har nu fået en føling af at der skal være et billede som illustrerer vintersolhverv?
Måske noget i den stil, men jeg synes ikke jeg kan mærke at det er færdigt endnu … men jeg kommer ikke videre lige nu og prøver så i stedet om jeg kan finde på noget med at Odin skal stå og kigge ind i menneskenes verden?
Han kom ikke den dag, og næste gang jeg malede havde jeg mere en ide om en regnbue og livets træ Yggdrasil?
Ja det blev den dag. Men da jeg vendte tilbage var det med en ny ide om Odin, herunder billedet nederst til højre.
Jeg tror det bliver godt, hvem siger også det absolut skal være kvadratisk til sidst, i hvert fald ikke jeg.
Måske burde der have været datoer … men jeg kan jo starte nu 🙂 Vi er i marts 2023.
Odin kom forbi og kiggede ind i menneskenes verden, han mangler måske en ravn … det må jeg lige se på ved lejlighed.
Stadig marts 2023 … jeg er kommet videre med regnbuen, men nu tror jeg sgu jeg skal have Sleipner til at galoppere på regnbuen … gad vide hvordan man maler regnvejr … det tror jeg da lige hun glemte at lære mig.
Fortsat marts 2023 … det billede jeg startede i 2021 bliver ikke til Odin, det ved jeg nu. Det bliver snarere Livets Træ … men nu har jeg læst en masse om Yggdrasil og der er tvivl om hvorvidt det rent faktisk skal afbildes som et træ eller som en kvinde … hm hm
Jeg går i tænkeboks mht. til om det måske alligevel skal være en kvinde.
Men nu kom Sleipner da med …
